HELMMATE er en verdensnyhed – et helt nyt produkt! Derfor har vi samlet de oftest stillede spørgsmål i denne FAQ ved brug og montering af en HELMMATE.

Husk du kan altid skrive til osMYMATE@HELMMATE.COM

HELMMATE FAQ

HVOR LÆNGE KAN JEG EFTERLADE MIN CYKELHJELM I HELMMATE-COVERET?
KAN JEG SELV MONTERE EN HELMMATE?
PASSER EN HELMMATE TIL ALLE HJELME OG CYKLER?
ER HELMMATE-COVERET 100% VANDTÆT?
DUER HELMMATE TIL BØRNEHJELME/CYKLER?
KAN JEG MONTERE HELMMATE PÅ EN CYKEL MED BØRNESÆDE?
HVAD MÅLER OG VEJER EN HELMMATE?
HVORDAN LÅSER JEG DEN?
KAN MAN ÆNDRE KODEN PÅ LÅSEN?
KAN HELMMATE FÅS I ANDRE FARVER?


HVOR LÆNGE KAN JEG EFTERLADE MIN CYKELHJELM I HELMMATE-COVERET?

Så længe din hjelm er tør og din Helmmate er tør kan du efterlade hjelmen i coveret året rundt. Er din HELMMATE våd anbefaler vi, at du stiller cyklen et tørt sted, og lader dit cover hænge løst ude af plastikcontaineren, så det kan tørre. Og hæng samtidig din hjelm et tørt sted.


KAN JEG SELV MONTERE EN HELMMATE?

Ja. Det er nemt at montere en HELMMATE på de fleste cykelmodeller. Forudsætningen er, at din saddel er hæftet på saddelpinden med to bøjler, hvilket næsten alle modeller er. Læs mere nedenfor.

Du gør følgende: Læg møtrikken i beslaget, læg beslaget på bøjlerne under sadlen, pres skruen igennem containeren som angivet i monteringsvejledningen og skru den igennem møtrikken. Skru, indtil den sidder stramt, dog uden at skulle lægge så mange kræfter i, at du overskruer gevindet.

Justér den indvendige elastik, så den passer til netop din sadel. Det gør du ved at stramme elastikken, indtil coveret sidder godt fast på din sadel.


Nu er din HELMMATE monteret og klar til brug.

TIP: Hvis du har svært ved at få plads til beslaget, fx. på en børnesadel, kan du evt. løsne din sadel en smule hvor den fæstner på de to bøjler, og så trække sadlen lidt længere tilbage, så der er mere plads.


PASSER EN HELMMATE TIL ALLE HJELME OG CYKLER?

Det er meget få sadelmodeller der ikke passer til en HELMMATE. Forudsætningen er, at sædet monteres med to bøjler på sadelpinden. Det gør langt de fleste sadler i dag, men der findes nogle få modeller, hvor saddelpinden ikke monteres på bøjler, men går direkte op i sædet – og der kan HELMMATE ikke monteres. Samtidigt må sadlen ikke være større end 27*21*2 cm (hvis sadlen er kortere end 27 cm må den godt være tilsvarende tykkere eller bredere).

Det kræver lidt fingerfærdighed at montere HELMMATE på nogle børnemodeller og nogle sadler, særligt hvis sadlen er skubbet langt frem. Hvis det er tilfældet kan du evt. løsne din sadel en smule hvor den fæstner på de to bøjler, og så trække sadlen lidt længere tilbage, så der er mere plads.


ER HELMMATE-COVERET 100% VANDTÆT?

HELMMATE-coveret er vandafvisende, men ikke 100% vandtæt. Årsagen hertil er, at det er nødvendigt at sikre ventilation til hjelmen, så den ikke bliver sur og ildelugtende. HELMMATE-coveret er lavet i et åndbart, vandafvisende materiale som du kender det fra de fleste regnjakker og telte. Det vil holde en række mindre byger og fugt ude, men kommer der en ordentlig skylle er der en risiko for, at hjelmen bliver våd.


DUER HELMMATE TIL BØRNEHJELME/CYKLER?

Ja. HELMMATE fås i varianten HELMMATEmini, der er lavet til cykelhjelme mindre end størrelse 53 i omkreds.


KAN JEG MONTERE HELMMATE PÅ EN CYKEL MED BØRNESÆDE?

Ja. På langt de fleste cykler med børnesæde vil du sagtens kunne montere HELMMATE. Den er ikke bredere end at børnenes ben stikker ud på siderne. Men der kan være modeller, hvor det bliver for trangt. Er du i tvivl, så prøv evt. at måle – HELMMATE er, når coveret er pakket ned, ca. 7 cm. dyb og 17,5 cm bred.


HVAD MÅLER OG VEJER EN HELMMATE?

HELMMATE vejer 330 gram og måler i nedpakket tilstand: 17,5 cm bred, 6,5 cm høj og 7 cm dyb. Coveret på normalstørrelsen (hjelme fra 53 cm i omkreds) har i udpakket tilstand en diameter på 43 cm, mens børnestørrelse (hjelme under 53 cm i omkreds) har en diameter på 40 cm.


HVORDAN LÅSER JEG DEN?

Der følger en hængelås med din HELMMATE. Du kan vælge at låse på to måder:

1. Du kan vælge at låse HELMMATE ved at sætte hængelåsen igennem de to overlappende ringe. På denne måde slutter din HELMMATE helt tæt.

2. Du kan vælge at trække remmen fra din hjelm igennem hængelåsen og låse i den ydre ring på lynlåsen (se billede B). På den måde gør du det endnu mere besværligt for en tyv at stjæle din hjelm, men til gengæld vil lidt af stroppen stikke ud i tilfælde af regnvejr.


KAN MAN ÆNDRE KODEN PÅ LÅSEN?

Ja. Der ligger en brugsanvisning i pakken med hængelåsen, der angiver hvordan. Kort fortalt skal du bare holde låsen inde (se billede C) og så sætte den kode, du ønsker. Nu har du den nye kode. Ønsker du at ændre til en anden kode på et senere tidspunkt gentager du bare denne procedure.


KAN HELMMATE FÅS I ANDRE FARVER?

P.t. fås HELMMATE kun i én farve.


Drevet af WordPress